Bag om "bogen"...

Bogens giver lyst at LEVE OG SMILE, når den sætter tankerne i gang og får os til, at fokusere mere på os selv end på andre.

Et lille udpluk af en intens og spændende process...


Forord

"Vi kan ikke vide hvor vi skal hen, men vi kan bestemme os for at gøre en indsats for, at påvirke de forhold, som vi sidder i. Jeg vil skrive denne bog, som en videreudvikling af mig selv, igennem Jer der læser denne bog. Jeg vil opleve mig selv igennem dette værk af endnu et kort liv, som har givet mig oplevelser nok til et helt."

 

Kapitel 1,1 - Kært barn har mange navne

"Jeg har, som så mange andre, overhørt samtaler imellem voksne mennesker. Særligt mine forældre, hvor samtalerne har drejet sig om deres mening. Mening i forhold til alt og alle. Ud fra samtalerne opfattede jeg, hvordan mennesker og situationer ikke levede op til, mine forældres opfattelse af, hvordan ”man gør” eller ”hvordan man begår sig”. Det var utvivlsomt meget lærerigt at iagttage disse situationer, for jeg lærte at der ikke fandtes individer på denne jord, som kunne måle sig med mine forældre og deres tilværelse. Ressourcerne i min familie, blev anvendt til at finde sit eget selvstændige Jeg, igennem målingen med andre mennesker."

 
0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 1,2 - Soldaten vender hjem

"Jeg så på min mor ved morgenbordet og ”tænkte” – hun har det ikke godt. Morgenbollen blev tygget med seje træk og munden halvt åbne, så vi ikke var i tvivl om, at den var svær at synke. Det så ikke ud som om, min far lagde mærke til det. Der var stilhed ved bordet – altså, indtil min mor valgte at udtrykke sig. Det lød ikke som om, min far syntes om hendes mening, men som min mor sagde – far fik også gode karakter i skolen. Det var faktisk utroligt, at min far vidste så meget."

 

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 1,3 - Kærligheden sejre

"Da jeg første gang adspurgte min far, hvad han syntes om min kæreste, hvilket var få timer, efter mine forældre, have mødt ham, var tilbagemeldingen ikke ligefrem positiv. Min umiddelbare reaktion, var i klar modstrid, med mine intentioner og jeg svarede kontant, ”nu behøver alle, jo ikke at ligne dig”. "

 
0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 1,4 - Du vælger selv titlen

"Skræmt af tanke om, at vores følelser, tanker og holdninger bliver vores skæbne og frygten for en snarlig regning, betød opgør med den titel mine forældre havde valgt for deres liv. Mine kompetencer skulle udvikles og min manglende forståelse af, “at lige børn leger bedst” begyndte at tære på mine nærmeste."

 

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 2,1 - Hvad er et mirakel?

"Det kan i dagligdagen være underfundigt, at møde mennesker, som umiddelbart ikke lever op til egne moralske værdier og normer og opleve at  janteloven er uden magt for mængden.  Miraklernes tid er ikke forbi og måske mangler vi indsigt, så vi kan opleve de budskaber livet giver os."

 

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 2,2 - Hvor gør det ondt?

"Jeg husker særligt, at den fysiske smerte var en del af min bardom. Ondt i lænden, maven, skulderen og spurgte ofte mig selv stiltiende om, det var muligt at livet føltes sådan, når det var bedst? Min mor troede på helbredelse gennem alternative kilder og en bekendt havde specialiseret sig inden for kinesiologiens verden og kunne teste på ubalancer indenfor vitamin-/ og mineralmangel."

"Krop, sind og sjæl glemmer ikke og vi har en eminent evne til at fortrænge. Det gør ondt at genkalde sig smerte, som vi har følt gennem vores liv og samtidig bearbejde den. Jeg kan ikke altid genkende en følelse og sætte den op i mod en tidligere oplevelser, men velvidende at det kan have sammenhæng giver mig et redskab."

 

0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

Kapitel 2,3 - Hvad er det, der gør ondt?

"Med ondt skal ondt fordrives og kampen om retfærdighed står os alle i tro følge. Det ubærlig i andres adfærd viser sig som spejlbillede i vores egen opfattelse og adfærd i livet. Jeg tænker med det, jeg har lært og handler ud fra samme. Mine følelser er fortvivlende, men jeg har pligt til at yde, hvad der bliver forventet af mig. Lever jeg ikke op egne og andres forventninger, så har jeg fejlet og må føle stor skuffelse. Dette som en drivkraft i ethvert menneskeligt individ, enhver krop, sind og sjæl."

 

1 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár

2016.11.23 Skrevet af anja
jeg ser det som en stor stress og angst faktor at prøve at leve op til andres forventninger her i livet, hvordan man skal være,hvordan vi er klædt hvordan vi opdrager vores børn det hele skal bare være så perfekt man skal leve lykkeligt liv puha jeg bliver helt forpustet, at vi nogen gange glemmer at mærke efter for der tør vi ikke. Vi løber fra os selv og vores følelser ja tænk hvis vi lige pluselig skulle mærket os selv. Mit spørgsmål er hvad er perfekt og hvad er ikke ,hvad er et lykkeligt liv ? ja jeg har altid kæmpet at være perkekt mor da jeg var ung mor på 18år der skulle ikke sættes en finger også alligevel hvis livet gjorde ondt blev man bedre og bedre at sætte en facade. I dag må jeg sige den facade bruger jeg ikke det ok at være ked ok at være svag det ok at ikke være som andre. Men vi kan jo kun i første omgang i voksen livet spejle sig især i vores forældre noget tager i med i kufferten vi vil bruge og nogen gange finder vi ud af at vi alligevel har pakket for meget og smider ud. Så alligevel kan man tage sig selv i hvordan man lyder som ens forældre STOP hvad var det, havde jeg ikke smidt det ud mmmm er det noget jeg kan bruge gør det godt eller gør det ondt hvordan mærkes det i min krop shit min krop og følelser har jeg løbet fra SKAL jeg nu mærke mig selv hvad er nu det for noget. Vi forpligter os for meget jeg tænker er det for vores egen skyld eller for andres skyld. Mit liv mit handlekraft min styrke og kun min egen forventning er mit drivkraft det er det jeg prøver på at leve efter men er svært får da nogen tilbagefald engang imellem og må da prøve at fjerne gulvbrædderne for at komme op igen en tanke og det gør ondt

Kapitel 3,1 - Hvem har bedt os om det?

"Til enhver tid vil alt beskæftigelse med andre mennesker,  i den sidste ende betyder fravær af, vores egen magt over livet. Vi lære vores børn, at vi har ret og om muligt er, at andre bare ikke forstår os. Barnet vil tilgå verden på samme måde og forsøge, at skabe et ret og uret fænomen for at bestyrke tanken om, at "familien" er på rette spor og andre virkeligt har noget at arbejde med. Det er vigtigt, at vi ikke taber “ansigt”, for her bliver vi nødt til, at erkende vores begrænsninger og bearbejde vores muligheder for at blive “herre i eget hus”. Spørgsmålet er, om vi selv har frabedt os deltagelsen i “livet”, fordi det er mindre indsatskrævende og udsigten til forandring er fuldstændig uoverskuelig."

 
0 kommentar(er)

Skriv gerne en kommentár